3 tips til opfølgninsbesked til efter den perfekte samtale

At sende en ‘tak for samtalen’-besked efter et interview er der egentlig ikke så mange der benytter sig af. Så det er en mulighed for at skille dig ud fra de andre kandidater på en positiv måde – hvis du gør det rigtigt.

Du skal vide at det ikke bare er ren formalitet at du sender en besked efter samtalen. Din opfølgende besked kan være et overraskende stærkt træk, hvis du gør det på den rigtige måde. Tricket til at gøre det på den rigtige måde er, at benytte sig af et marketing-mindset – også selvom det slet ikke er din branche (altså marketing). I syvende og sidst, så handler det for dig om at præsentere dine kompetencer, erfaring og karakter til samtaler og i ansøgninger, hvilket jo egentlig er at markedsføre dig selv.

Så i det i mente, så prøv at benytte dig af disse 3 simple tips når du sender din næste opfølgningsbesked:

1. Vær oprigtig

Generation Y (eller Millennials) er kendetegnet ved at være den bedst uddannede generation i Danmark nogensinde. Det har også betydet af firmaer har måtte ændre den generelle måde de har markedsført sig på, da de gængse metoder og beskeder ofte er blevet opfattet som falske. Deraf den store brug af influencers. Pointen er at et af de helt store buzzwords marketing er ‘ægthed’ – og det skal du også benytte dig af.

Hvis din takke-besked ikke føles oprigtig (at du sender den fordi du bare vil promovere din kompetencer og det er samme besked du sender til alle), så vil den give bagslag. Sørg derfor for at inkludere noget personligt.

Det kan du gøre ved at inkludere nogle strategiske idéer. Eller noget lidt mere simpelt, som at du godt kunne lide synergien i team’et, eller at du er begyndt at abonnere på en podcast, som intervieweren anbefalede. Ligemeget hvad du vælger, så tilfør noget ægthed og noget som du virkelig kan huske og du nød fra samtalen. Det vil sikre at din ægthed skinner igennem.

2. Skab en positiv oplevelse

Har du nogensinde haft en så dårlig oplevelse på en online shop, at du besluttede ikke at handle der alligevel? Eller svoret at du aldrig ville sætte din ben i restaurant efter at have modtaget dårlig service?

Idag skal der ikke meget til at vi vælger noget andet. Vi har simpelthen for mange muligheder for at tage et andet valg, at vi ikke vil vælger noget middelmådigt. Så som jobsøger gælder det om at din opfølgnings/takke-besked bliver godt modtaget.

Der er 3 vigtige aspekter at tage højde for, for at sikre de bedste betingelser for en positiv modtagelse.
For det første, så skal den være kort for at være respektfuld overfor modtagerens tid. For det andet, skal den være tilpas formateret og fri for forstyrrende elementer, skrifttyper og ikke mindst stave og grammatik fejl. Of for det tredje, så skal den være rettidig. Den skal sendes inden for 24 timer – og ideelt set inden lukketid den dag du har samtalen. Venter du længere, så kan beslutningen om hvorvidt du er gået videre eller ej, allerede være taget.

3. Personaliser den

De bedste markedsføringsfolk stræber efter at levere en personlig, relevant og tiltalende besked til de enkelte i deres målgruppe. For, som du ved, så det at sende én og samme generelle besked til alle, ikke giver det samme resultat.

Samme logik gælder til din besked (det samme gælder jo også din ansøgning). At sende de to samme linier, “Tak for behagelig samtale. Ser frem til at høre fra jer!” tæller selvfølgelig som at sende et eller andet, men vil ikke hjælpe dig med at skabe en god forbindelse med modtageren.

Udover at være oprigtig omkring hvad der tiltaler dig ved jobbet, så tag dig tiden til at overveje hvad intervieweren leder efter. Tilføj en eller to linier der taler til ham/hendes krav og forklar hvorfor du er den rette kandidat til stillingen. Tænk: “Det tiltaler mig at virksomheden går igennem en periode med ledelsesovergang – og jeg har arbejdet hos to andre virksomheder, der gik igennem det samme”.

Og nu vi er ved det. Hvis du har haft flere samtaler med forskellige personer i samme virksomhed, så lav hver enkel opfølgningsbesked en smule anderledes. De sammenligner måske noter og det vil ikke være et plus at du har sendt nøjagtig samme besked til alle.

Når vi samler alle 3 tips, så kunne et godt eksempel se nogenlunde således ud:

[Navn],

Tak fordi du fandt min profil interessant og gav mig mulighed for at uddybe min erfaring til samtalen idag. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af [firma navn] og satte især pris på at høre om din egen erfaring og udviklingen af din karriere hos [firma navn].

Fra hvad du fortalte om [firma navn] og dets teamdrevne kultur med høj ansvarlighed, tror jeg, jeg vil passe godt ind. 

Min erfaring fra at arbejde i teams i virksomheder som [nuværende firma] og [forrige firma] vil gøre mig i stand til hurtigt at blive en del af teamet og integrere min erfaring i jeres processer.

Igen, tak for en behagelig samtale og sig endelig til hvis I skulle have nogen opfølgende spørgsmål.

Med venlig hilsen,

[dit navn]

Når man kæmper om et job, så gælder det om at skille sig ud alle de steder, hvor det er muligt. Din opfølgende-besked er dit ‘sidste ord’ i dit interview. Så se det her som din sidste mulighed for at markedsføre dig selv, som den bedst mulige kandidat i bunken af ansøgere.

Bedøm denne side

Skrevet af Det perfekte CV

Jobsøgning skal ikke kun være for dem der er dygtige til at sætte noget smart op i Word. Det skal være for alle og det har vi gjort til vores personlige mission. At sikre alle muligheden for en professionelt designet CV skabelon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *